Materialer og informationer

På denne side kan du finde præsentationer fra afholdte fællesmøder i ECOS.

Planlagte møder

  • ingen p.t.


ECOS department meeting 30 August in Aarhus and 31 August in Roskilde

Head of Department speech at ECOS departmental meeting

Dear all,

Thank you for taking the time to attend this Departmental meeting. I hope everyone has had a great summer with time off from work and at least decent weather to enjoy both family and friends and the nature around us.

It’s been a little more than half a year for me in this position and I still enjoy every bit of it – the planning and discussions with the management group, the representation of the Department with Ministry people or private companies or the frequent Faculty Management Meetings discussing collaboration between departments. However, the one thing I enjoy the most is the 1 to 1 talks on the development of the department that I have with many of you – VIP, TAP, experienced or young. Please continue to approach me (or the others in the Management) with ideas and comments, as that is the only way for us to know what is going on in the Department.

Today, I will talk a little about who we are and what drives me as Head of Department. And then I will also talk about the status of the Department and events coming up in the months to come. And like last time, there will be time at the end of the meeting for questions and discussion.

Who we are - What is our role

I’m currently “on tour” visiting all the sections. Yesterday, I was asked: Mikkel, how does our work matter and how does the world around us view the Department? And that is always a good question to ask and one we should ask ourselves every year.

Well, the Department of Ecoscience and the work we do is well known. Environment and nature are topics that concern many people in Denmark and beyond.

I was attending an environment-political network the other day and joined the discussions during the first half. And people from both the Ministries, private companies, interest organizations and, not least, the politicians knew us very well. Some knew of us as individual names of experts from the universities and some as DCE. But it was clear that our knowledge and area of expertise is well known. In the break, there were many that approached me with opinions and discussions, but also told me that we – you – are doing valuable and highly appreciated work. And that makes me as Head of Department so proud and is what makes my day!

Of course, there were also those interest organizations that believe we are too biased towards a certain belief and going into politics. After the break there was a good discussion on the role of universities in society.

We, as a university department, are put in the world to seek new knowledge, and for Ecoscience it’s within nature, environment, and ecosystems. Then we use that knowledge to advise our surroundings on the state and dynamics of the ecosystems and the best ways to approach challenges for nature and the environment. And we use that knowledge to educate young people through our education activities and to educate and develop our early career researchers. In short, we can sum it up in one goal: to counter the challenges within nature, climate, biodiversity, and our common environment.


But as advisors to the ministries and politicians, we need to be very aware of when we say what and from what role. This is a discussion in itself that we have had before and should have again, but I must stress that our strength lies in our research and knowledge obtained through research – and that our consultancy and contributions to society are always based on our high-quality research. Then, we will continue to be central for society, politicians, and collaborators. And then we will always be able to have a positive impact for the good of nature and the environment.


We as a department cover many topics within nature, the environment and ecosystems. And we do it from different disciplines with different approaches. And we do not always agree – which is good, as we only develop through debate and discussions and seeking answers to questions that arise. We need to have more of these debates within the department so that we can continue working towards a common goal - to counter the challenges within nature, climate, biodiversity and our environment.

As I have mentioned previously, for me it is very important that we have a place of work  we all want to be part of and are proud of. And that this is based on a common understanding of who we are and what our values are. The Ecoscience Departmental Forum has decided that Identity, Community feeling and Cohesion across the department (Identitet, Fællesskabsfølelse og Sammenhængskraft) will be the main topics looking forward to the department conference next year.

I so much agree on this. Being and feeling as one department working towards the same goal is very important to me and what drives me as Head of Department. Identifying the values that bind us together is essential here.


Therefore, we will host a number of workshops in Aarhus and Roskilde in the beginning of the new year focusing on identifying our common values. But I need you in this work, as values are something we share and realize together, and I hope and expect that you will say yes and participate when the invitations come out.

Strategy work and evaluation

During the coming year, we will also start working on a new strategy for Ecoscience. This process has been initiated by the AU Board, but comes in handy with the current process we need leading towards the ECOS conference next year.


We DO have a current strategy that runs from 2021-25, so why start now and not in 2025? That is because I believe it will take us some time towards the department conference to work with this process.

We will start the process this fall working with our values and then initiate the self-evaluation in April 2024. In October 2024, we will have an external panel evaluation and use the material from the self-evaluation for this evaluation.  It is a research evaluation, but our consultancy work will be an essential part of this evaluation.

Organisational thoughts


At the moment, we have a very active and dynamic department with 3 clusters, many active centers and a lot of activities. Everything is working very well. But we are always looking into new ways in which we can improve. We are considering making some changes to improve how we work together. For example, with the committees, where we are looking at the Advisory and the Business Committees. There may be better ways of organizing this important work.

We are also discussing the sectional structure in the LAND and Water clusters. Currently, 2 sections in LAND and one center are working with terrestrial biodiversity, and there may potentially be more synergies in the way they work together. And as we expand the group for stream ecology, it might be relevant to consider forming a Freshwater Ecology section that encompasses both streams and lakes instead of “just” lakes.

People, projects and prices


We have 7 new professors in our department. This demonstrates that we have a very high level of competencies, and although I cannot take full credit for the promotions, as they were initiated a long time before I got this job, I am very proud of it.

We have already hired 20 new people in 2023. They are here to help you all with all the projects you have secured.

Over the summer, there has been a lot of activities with projects: we won 5 EU projects – 2 as a coordinator. This proves that we have the capacity to play a role in the EU, and you should not be afraid to apply for these projects.

And yesterday, it was announced that Professor Jacob Carstensen will be receiving Björn Carlsons Östersjöpris 2023 for his important research on the Baltic Sea.

Also, along with all these very impressive and exciting activities you all publish many papers in high ranking journals.

All this makes my job very easy, and it makes me very proud to be part of this department!



It is not final yet, but the preliminary numbers for the financial status of the 3rd quarter of 2023 (ØR3) look very good. Right now, our problem is not how to get more money, but rather to execute on our existing projects and secure that funding for this year. We need more people, and we need good people. So, if you know anyone that might be interested, let me or the others in the management know.

I know that this happens elsewhere – companies are out trying to tempt you and perhaps offering you better wages in the private sector. But this I can tell you – and I know this from personal experience – it is not so much fun to have all your work dictated and not being able to work in the directions you find interesting.

Upcoming initiatives and dates


Center for Green Transition and Marine Ecology (GTM) is having a kickoff event October 10. Invitations are coming, it will be a big event for both our department and external participants.

And, as I mentioned, you will receive invitations to workshops on ECOS values and identity. Please accept these when you receive them. It is important to me that the entire department participates in this process.

And then, finally, after 12 years, we will all meet again for a departmental conference on 28-29 August 2024. You have the dates in your calendar already. We are working in the management and the Departmental Forum with support from the secretariat on planning an exciting and unifying program for everyone.

Participation in the daily life of ECOS


The Department of Ecoscience is a physical place – not a virtual place. We expect attendance at our campus locations and in fieldwork. We need to meet and develop ideas and have interesting discussions and support our young researchers. At the same time, we acknowledge the flexibility that working from home can give sometimes in a busy life.

But please remember that working from home is a privilege, not a right. You cannot save up days for working from home. And you can only work from home when meetings, collaboration with colleagues and other obligations requiring physical presence allow it.

So, I really would like to stress that I would like you to be present.

If you DO take a day working from home, it is important that your colleagues know where you are and how to contact you. Please always update your calendar – a minimum of information is where you are and how you can be contacted.

  • Working with climate issues – why, as an institution, do we not have more focus on our climate impact. There is a lot of focus on this in the faculty. But they are mostly looking into sustainability and energy efficiency on the building level, working on lowering temperature and circulation outside office hours etc.

Questions and discussion subjects


With that I want to open for questions and dialogue 😊

Discussion subjects Aarhus:

  • When you mention common identity and cohesion in the department, we should focus more on internal news sharing (people, successes, struggles) Mikkel agrees.
  • We should be more present and active as a department on social media. It will take some resources, but when it is not done by the department, many individual researchers and research groups spend even more resources on it. Mikkel takes note of this request, Helene shares some of the reasons why this is not all straight forward.
  • Status on our teaching role – possibility of a new education? The world needs people, who can work on solving the problems with nature and the green transition. Mikkel is having a meeting with Finn Borchenius about our possibilities within TECH. Unfortunately, the current political opinion is not in favor of more biology education.

Discussion subjects Roskilde:

  • How do we communicate externally about opinions on topics closer to our work areas than abortion? It needs to be based on research. This is what distinguishes us from the private companies.
  • Why do you want to participate in the network you mentioned. Can you represent all our specific knowledge and research without involving us? For networking. It is important for me to reach and get access a lot of relevant persons. It is not a forum for sharing opinions or making agreements, but for connecting.
  • there has been a lot of focus on the overhead –How are we doing on that? Moving in the right direction. 30% seems to be a good limit. If we come out if 2023 with a solid economy, this may change. It has made some positive strategic initiatives possible – e.g. Ph.D.-funding.

ECOS institutmøde 19. april 2023 (VAND og LAND) og 20. april 2023 (Roskilde)

Institutlederens tale på ECOS-institutmøde

Kære alle

Tak, fordi I tog jer tid til at deltage i dette første institutmøde med mig i mere permanente rammer. Jeg er virkelig beæret og ydmyg over at være blevet valgt som institutleder for Ecoscience for de kommende seks år og meget glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg har modtaget siden offentliggørelsen. Så en stor og dybtfølt tak for at gøre disse første måneder til så god en oplevelse 😊

Siden nytår, hvor jeg tiltrådte som konstitueret institutleder, er der sket mange ting. I min tale kommer jeg rundt om nogle af disse ting, men ikke dem alle for ikke at holde for længe på jer. Der vil dog være tid i slutningen til eventuelle spørgsmål, som I måtte have.

Fælles værdier

Med mig som institutleder kan I forvente, at jeg vil gøre mit bedste for at få tingene til at ske, så jeres ideer og vores strategiske initiativer og fælles mål kan blive opfyldt. I kan også forvente, at jeg vil gøre mit yderste for at gøre Ecoscience til den bedste arbejdsplads for os alle og det bedste institut at gå til for viden om natur, miljø og økosystemøkologi. Ecoscience skal være en arbejdsplads, der med udgangspunkt i solide værdier leverer den højeste viden til at imødegå udfordringerne inden for klima, biodiversitet og energi. For mig er det meget vigtigt, at vi har en arbejdsplads, som vi alle har lyst til at være en del af og kan være stolte af.

Og når vi taler om værdier: Vi har brug for at vide, hvilke værdier vi er funderet på for at sikre fælles fodslag. I Institutforum har vi igangsat arbejdet med at syntetisere de forskellige og lidt forvirrende dokumenter om forventninger og værdier, vi har i øjeblikket, så vi har en klar idé om, hvad vores fælles værdier er. Og i ledelsen har jeg startet en lignende proces, som skal føre til en klarere idé om, hvilke værdier vi baserer ledelsen på, og hvad man som medarbejder kan forvente af ledelsen. Disse fælles værdier vil gøre det lettere for os alle at fungere som ét institut på tværs af lokationer, sektioner og bygningsetager. Og de vil gøre det lettere for os at forfølge vores fælles mål. Vi definerer ikke alt i dag eller i morgen, men jeg håber, at det kommende år op til institutkonferencen i 2024 og input fra alle kan bringe os langt.


Det kræver en sund økonomi at sikre, at vores strategiske initiativer kan gennemføres, og at vores fælles mål nås. Som I sikkert har hørt, ser økonomien ikke godt ud overalt på AU. Vores tidligere kolleger i biologi står for eksempel over for alvorlige udfordringer. Men I har i løbet af de sidste år sikret, at vi har mange indkommende projekter. Faktisk så mange, at vi har svært ved at følge med. Dette slide viser udviklingen i vores indtægter og omkostninger over de sidste tre år plus et estimat for 2023.

Se mere på slide 2 fra præsentationen.

Nogle ”take home”-beskeder med et par kommentarer:

Vi har en høj vækst i omsætningen, primært som følge af øget tilgang af forskningsprojekter og rådgivningsopgaver:

Men mange nye projekter betyder meget arbejde, og vi ved, at mange af jer står på tærsklen til, hvad der menneskeligt kan forventes. Jeg er så imponeret og meget taknemmelig for den energi og dedikation, I lægger i vores projekter. Men vi skal også være forsigtige – det er et fantastisk stykke arbejde – men det er kun et job! Og vi har brug for, at I er her i mange år endnu. Det er også derfor, at vi i øjeblikket ansætter på tværs af instituttet. Vi har brug for hjælp til de mange spændende projekter, I har sikret, så spred gerne budskabet i jeres netværk, når vi slår nye stillinger op.

Men vi har også folk rundt omkring i instituttet, der kan hjælpe til i andre dele af instituttet. Hvis I ser ind i en periode med mindre arbejde inden starten på et nyt projekt i efteråret, bedes I kontakte kolleger for at hjælpe dem.

I vil også se flere jobannoncer, der er en del af en styrkelse af vores profil og gennemslagskraft, f.eks. professor- og seniorforsker/-rådgiverstillinger.

Huslejeudgifter og andre indirekte omkostninger ligger mellem 27 % og 35 % af den samlede indkomst (både løn og direkte omkostninger).

Derfor har vi hævet barren for nødvendige overhead/indirekte omkostninger til 30 % – ikke mindst for at kunne opfylde nogle af vores strategiske initiativer. Jeg ved, at I kæmper med budgetter, og hvordan man håndterer indirekte omkostninger. Vi gør vores bedste for at hjælpe, og Økonomi har lovet et generelt setup for, hvordan man håndterer indirekte omkostninger, forhåbentlig til sommer.

Vi havde et stort underskud i 2021, men ligesom i 2022 forventer vi et positivt resultat for 2023.

Mange af projekterne i 2023 løber ind i 2024 og videre endnu, hvilket også sikrer midler til de kommende år. Det er der også brug for, når vi nu ansætter mange nye folk i faste stillinger, men det er en balance, som vi forsøger at håndtere så gnidningsfrit, som vi kan.

Men alt i alt klarer vi os godt økonomisk 😊


Vi står dog også over for nogle ekstra udfordringer i år.

Implementeringen af MitHR er gået godt, og systemet kører nu på daglig basis. Jeg ved dog, at mange af jer (inklusive mig selv) kæmper med det manglende overblik, som vi plejede at finde (eller troede, at vi kunne finde) i Promark. Den måde at få overblik på er væk – og kommer aldrig igen.

Og Promark var fantastisk – faktisk savner vi det alle sammen, gør vi ikke? Eller måske ikke! 😉 Jeg kan ikke tælle antallet af gange, jeg har hørt klager over, hvorfor vi skulle registrere vores tid, da det tydeligvis bare var en pseudo-opgave for at sikre, at budgetnumre, der allerede var i økonomisystemet, Navision, skulle tastes ind i Promark og derefter føres tilbage til Navision.

Men jeg undervurderer ikke de udfordringer, som denne ændring har medført for os. Det er en kulturændring, men det er også en ændring, vi er nødt til at foretage. Det vil ikke kun være mindre bureaukratisk, det kan også føre til mere kommunikation inden for projekter og et klarere fokus på de mål, vi forsøger at nå, og ikke så meget på budgettallene. Dette indebærer selvfølgelig en enorm risiko for at blive opslugt af en interessant opgave eller et projekt og miste overblikket over tidsforbruget, hvilket potentielt kan føre til mindre tid til rådighed til den næste opgave, og så er vi på vej mod stress ☹

Vi har nu erfaringer fra de første tre måneder at bygge videre på og er nu og i de kommende måneder ved at etablere værktøjer til ledelsen samt workshops, der skal hjælpe med at skabe den nødvendige forandring. Projektlederne er de første i maj, fulgt af sektionslederne i juni. Kulturforandring kommer ikke fra den ene dag til den anden, så mit bedste råd lige nu er at blive ved med at arbejde, som I gjorde sidste år. Tænk dage, uger, måneder og år i stedet for timer, gå til møder, som I gjorde sidste år, og brug tid sammen med kolleger til at udvikle projekter, ansøgninger eller sociale arrangementer. Gør, som I ville have gjort sidste år. Og så vil vi så småt forhåbentlig finde os til rette i den nye og måske endnu bedre virkelighed i løbet af de kommende måneder og år.

Yngre forskere - Early career researchers

I instituttet er vi velsignet med mange erfarne medarbejdere med stor erfaring og viden. Jeg håber, at vi kan sikre Ecoscience som et institut, hvor I har lyst til at blive og bidrage mange år endnu. Men vi står også over for et betydeligt antal pensioneringer i løbet af de kommende 5-10 år, og vi har brug for, at de yngre generationer langsomt tager over. Derfor vil vi gerne sikre endnu bedre vilkår for vores yngre forskere – især med sociale interaktioner, men også på  professionel og administrativ vis. Flere af de yngre forskere har foreslået, at vi etablerer ”ECOS Early Career Researchers Forum” (ECOS ECR). Det vil være et forum, der samles for at diskutere karriere, muligheder, barrierer og gensidig udveksling af erfaringer generelt. Tak især til Caitlin, Jaishree og Juan Pablo for at tage føringen på dette 😊

Se mere på slide 3 fra præsentationen.

Der vil være et kick-off møde i slutningen af juni, og vi håber, at så mange som muligt af den yngre generation vil deltage i udviklingen af dette forum. Instituttet er klar til at støtte jer med logistik, og hvad der ellers er behov for. Jeg ved, at Christian Sonne (leder af Forskningsudvalget) også ønsker at etablere en gren af Forskningsudvalget rettet mod de udfordringer, som unge forskere står overfor med at styrke deres CV'er, søge midler osv. Mere følger.


En måde at sikre flere unge forskere på er flere ph.d.er. Ikke alene vil vi have et bredere grundlag for rekruttering af fremtidige seniorer og professorer, det vil også styrke vores forskning. Vi igangsætter derfor et ph.d.-initiativ med medfinansiering af tre årlige ph.d.er og tildeling af tid til vejledning. Dette initiativ har været i høring hos ledelsen og de forskellige udvalg og er nu klar til at blive iværksat.

Se mere på slide 4 fra præsentationen.

En del af finansieringen hertil kommer fra ministerie-aftalen, og det er derfor obligatorisk, at ph.d.en fokuserer på forskning, der understøtter de områder, der er relevante for Miljøministeriet.


Med flere yngre forskere følger et behov for mere fokus på karrieremuligheder. For at understøtte et øget antal unge forskere og bidrage til at øge ikke kun ligestillingen, men også mangfoldigheden i instituttet, har vi offentliggjort et sæt gennemsigtige og sammenlignelige karriereretningslinjer, så alle medarbejdere ved, hvordan de kvalificerer sig til en anden jobkategori.

Se mere på slide 5 fra præsentationen.

Karrierekriterierne er vejledende og ikke absolutte, da det stadig er en kombineret, samlet evaluering, der fører til vurdering af ansættelsen. Vi håber dog, at disse retningslinjer vil hjælpe med at give en mere gennemsigtig proces for en akademisk karriere hos Ecoscience.

Flere initiativer på vej

Som jeg nævnte efter nytår, har vi mange flere ideer til initiativer på listen. Nogle er allerede undervejs. Andre vil blive igangsat i løbet af det kommende år. Og for at hjælpe med det håber jeg inderligt, at I alle vil deltage i de relevante fora og udvalg for at hjælpe med at gøre Ecoscience til det, vi ønsker, det skal være - en arbejdsplads, vi alle ønsker at være en del af og kan føle os stolte af.

Der vil dog være folk omkring ledelsen, der hjælper os. Dette slide er blot for at sætte et billede på de nye ansigter i og omkring ledelsen – mennesker, som du vil høre mere fra, når vi arbejder med den videre udvikling af instituttet.

Se mere på slide 6 fra præsentationen.

Jeg vil også gerne kort nævne nogle flere af de initiativer, der er undervejs:

Se mere på slide 7 fra præsentationen.

Center for Grøn Omstilling og Marin Økologi (GTM)

Centeret bygger videre på de mange projekter med fokus på havvind og relateret rådgivning og forskning.

Institutkonference 2024

Den 19.-20. september 2024 mødes vi til en institutkonference for alle medarbejdere. Institutforum mødes i næste uge i Odense for at påbegynde planlægningen. Vi har allerede sat diskussioner i gang og identificeret tre centrale områder eller værdier, som konferencen skal baseres på: identitet, fællesskabsfølelse og sammenhængskraft på tværs af instituttet.

Datoer kommer meget snart i kalenderen.

ECOS Aarhus Sommerfest

Endelig vil jeg i Aarhus reklamere for ECOS Aarhus Sommerfest den 9. juni 2023. Flytningen er slut, og alle har fundet deres plads i de rare omgivelser her på Campus. Jeg kommer her hver uge og mærker altid den dejlige atmosfære. Der er gejst på gangene, og alle er med til at skabe en positiv stemning. Sommerfesten er en fantastisk mulighed for at rykke endnu tættere sammen. Derfor håber vi, at så mange af jer som muligt vil deltage i festen.


Med det vil jeg åbne for spørgsmål og dialog 😊

Kort resumé af fokus for spørgsmål og dialog

Forslag om at målrette yngre forskere som forskere til ph.d.er fra det interne ph.d.-initiativ, da de har mere brug for det til deres CV'er end den ældre generation.

Diskussion om tidsallokering og frustrationen over at skulle bruge vores egne Excel-ark for at få overblik (mest laboranter).

  • Sektionslederne vil udarbejde arbejdsprogrammer for alle personer, herunder detaljer om alle de aktiviteter, de er involveret i, og om et projekt kommer fra en 1300-timers eller 1460-timers sats for at få overblik over, hvornår den enkelte medarbejder har et fyldt arbejdsprogram.
  • Den annoncerede workshop vil fokusere på, hvordan projektledere kan håndtere den nye virkelighed med styring af projekter uden tidsregistrering. Hvordan man følger udviklingen gennem samtaler uden at drukne i møder osv.

Diskussion om, hvordan vi kan blive bedre til at inddrage de yngre forskere for ikke at miste dem (især de kvindelige forskere):

  • Være tydelig i kommunikationen om, hvad der er behov for (f.eks. karrierekriterier).
  • Bruge tenure track til senere fastansættelse.
  • Overveje at invitere især kvindelige unge forskere til at deltage i forberedelse, analyser og udarbejdelse af publikationer som medforfattere. Erfaringen viser, at mandlige forskere er langt bedre til at sikre sig medforfatterskaber.

Diskussion om karriereveje for AC-TAP. AC-TAP-medarbejdere har mulighed for at gå videre til en stilling som specialkonsulent eller endda chefkonsulent. Retningslinjerne for, hvad der skal til for at komme videre, er imidlertid ikke så klare som for forskere; der er f.eks. stor forskel på en GIS-/IT-tekniker og en servicetekniker. Opmuntring til at tale med nærmeste leder/sektionsleder om dette.

Diskussion om den igangværende proces på TECH-fakultetet for at få et karrieretrin efter seniorrådgiver. En titel som chefrådgiver eller rådgivende professor er blevet nævnt, men arbejdet er i gang.

Diskussion om manglende fællesskabsfølelse. Vi skal arbejde for en kultur, hvor flere tager ansvar for sociale arrangementer. Dette er en del af hovedemnet, som Institutforum allerede har foreslået som fokus for ECOS-konferencen i 2024.

Diskussion om fundraising. I maj vil ledelsen (inkl. sektionslederne) og Forskningsudvalget drøfte og beslutte, om der skal ansættes en ny medarbejder dedikeret til fundraising, eller om tingene kan gøres anderledes. Ledelsen er meget opmærksom på, at vi går glip af fordelene ved nogle af de ting, som Stine plejede at gøre.

Diskussion om initiativet til et arktisk fokus. Alex Anesio planlægger sammen med Henrik Skov (begge ENVS) og Jens Søndergaard og Christian Juncher Jørgensen (begge ECOS) en arktisk kickoff-workshop i Roskilde med fokus på den arktiske forskning i TECH. ENVS- og ECOS-ledelserne er i dialog med Arctic Research Centre (ARC) om, hvordan man kan have ét center af interesse også for TECH-forskere.

Diskussion om barriererne for at samarbejde med andre institutter – både biologi- og TECH-institutter. Mikkel vil arbejde for bedre dialog og samarbejde – især mellem TECH-institutterne, da dette er et af TECH’s hovedmål. Vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af institutgrænser for at finde løsninger på vor tids største udfordringer.

Næste præsentation vil vises her, når den er tilgængelig


Første halvår

Institutmøde 2/2 2022

Ved institutmødet 2/2 2022 fortalte jeg om regnskabsresultatet for 2021, og det har naturligt nok medført mange diskussioner. I det følgende vil jeg sammenfatte situationen og samtidig forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, som budskaberne ved mødet har medført.

Hvad viser regnskabet for 2021?

På baggrund af årsregnskabet 2021, så tegner det til, at Ecoscience kommer ud med et underskud på ca. 7,6 millioner DKK. Jeg skal understrege, at vi endnu ikke har det helt endelige resultat, da alle regnskabstal er ved at blive tjekket efter. Ved status efter tredje kvartal 2021 (ØR3) tydede regnskabstal og forventninger fra projektlederne på, at 2021 regnskabet ville gå i nul; dvs. at regnskabet ville balancere budgettet. Imidlertid lykkedes det ikke at få den fremdrift på projekterne, som projektlederne forventede ved ØR3. Mere end 37 projekter havde således betydelige forsinkelser på afviklingen af lønkroner (>100.000 kr.), hvilket medfører både manglende løndækning og overheadindtægter for instituttet.

Hvorfor viser regnskabet et underskud?

Der er ikke tale om en enkelt, men mange forskellige forklaringer på underskuddet: en række feltaktiviteter og undervisningsworkshops kunne ikke gennemføres på grund af Corona-pandemien, flere ansættelser blev af forskellige årsager forsinkede eller kom ikke i mål, der er foretaget nogle investeringer i udstyr, som vil blive tilbagebetalt til instituttet fra projekter over de kommende år, midlertidigt fravær (sygdom og orlov) hos centrale medarbejdere har givet forsinkelser, og så har vi formentlig tabt momentum som følge af de gennemførte personalereduktioner og fokus på kommende indflytninger fra Silkeborg og Kalø til Århus samt omflytning i forbindelse med nedlæggelsen af pavillon i Roskilde.

Hvorfor blev det ikke forudset (fx i ØR3)?

Nogle projektledere er altid optimistiske i forhold til at afvikle forsknings- og rådgivningsopgaver, fordi de gerne vil holde deres deadlines. Vi havde forsøgt at tage højde for en vis overoptimisme i forbindelse med status for tredje kvartal (ØR3), men der var rigtig mange projekter, som endte med betydelige forsinkelser (af årsager, som er beskrevet oven for). Fremover er der derfor behov for meget tættere opfølgning på fremdriften i instituttets projekter.

Hvad gør ledelsen?

Ledelsen overvejede at inddrage budgettet fra lønforhandlingerne for 2022 som dækning af underskuddet, men besluttede, at det er vigtigt at bevare Ecoscience som en attraktiv arbejdsplads, samt at effekten af at droppe lønforhandlingerne ville have været beskeden. Det er vigtigt for mig at sige, at ledelsen ikke planlægger personalereduktioner som følge af underskuddet i 2021. Ledelsen har til gengæld besluttet, at DCE’s strategiske midler for 2022 på 3,7 millioner kr. vil blive brugt til at dække en væsentlig del af underskuddet fra 2021. Ledelsen vil endvidere følge udviklingen i fremdrift på projekter samt forbrug af timer på institutprojekter tæt for at få et bedre pejlemærke på udviklingen. I 2021 var der et væsentligt merforbrug på instituttimer, hvilket har mange årsager, herunder manglende opgaver i arbejdsprogram, overførsel af projekttimer som følge af udskudte opgaver grundet f.eks. corona samt overforbrug af timer på afsluttede projekter. I forhold til styring af projekttimer, så udsender ledelsen derfor om kort tid en uddybning af, hvad der forventes af projektlederne for at sikre transparens og facilitere den nødvendige fremdrift på projekterne og realisme i f.eks. ØR3. Disse forventninger er ikke væsentligt anderledes end tidligere, men det lader til, at der er sket et skred, så der skal strammes op.

Hvad skal medarbejderne gøre?

Medarbejdere uden fuldt arbejdsprogram for 2022 forventes i dialog med deres nærmeste leder at konstruktivt afsøge muligheder for projektaktiviteter, hvor de kan bidrage, men det skal understreges, at det er et fælles ansvar for alle i instituttet at medvirke til at finde projektaktiviteter til disse medarbejdere, og dette kan også omfatte projektaktiviteter i andre sektioner/dele af instituttet.

Ophører Ecoscience med at undervise?

Nej, Ecoscience vil fortsat bidrage med supervision af studerende og også fortsat bidrage med undervisning i kurser på andre institutter. Generelt er kursusundervisning ikke nogen gylden forretning rent økonomisk, og derfor skal vi overveje, hvornår det giver mening for den enkelte medarbejder i forhold til prioritering af opgaver og i forhold til at bistå andre institutter med vores unikke kompetencer.

Skal vi nu løbe endnu hurtigere?

Der løbes stærkt i Ecoscience, og budskabet er ikke, at der skal løbes endnu stærkere. Vi skal blive bedre til at sikre fremdrift på og afvikling af de eksternt finansierede projekter. Vi skal have fokus på at sikre overhead og/eller anden form for inddækning på de eksternt finansierede projekter, og vi skal have fokus på at få brugt vores ressourcer så godt som muligt på tværs i instituttet.

Er der grundlag for optimisme?

Ja, der er al mulig grund til optimisme i instituttet. Så længe vi sikrer god fremdrift på vore eksternt finansierede projekter, så har Ecoscience en god forretningsmodel. Samtidig er vi i den situation, at vi i løbet af 2021 og begyndelsen af 2022 har hjemtaget et imponerende antal forsknings- og rådgivningsopgaver. Der er således god brug for vores ekspertise, og vi har opgaver til at sikre en god økonomi fremadrettet. I ledelsen har vi derfor en god mavefornemmelse i forhold til, at vi i 2022 kan få skabt balance i instituttets økonomi med de herover beskrevne tiltag.

Andet halvår

Møde den 16. sept. 2022


Møde den 16. december 2022